Ann-Christine Hellerup Brandt

Jeg har blogget på www.valdemarsro.dk siden foråret 2007. I dag – 6 år senere – er der over 170.000 unikke besøg på min blog hver måned. I efteråret 2012 tog jeg springet til at leve af min blog samt opgaver og projekter i relation til bloggen.

Jeg underviser virksomheder og privat på www.blogkursus.dk sammen med Lars Bachmann og arbejder desuden med forskellige freelanceopgaver og projekter, som på den eller anden måde har sammenhæng med, og relation til Valdemarsro.dk

I 2008 grundlagde jeg en økologisk webshop, og arbejdet med denne gav mig en bred vifte af viden og erfaringer med SEO, Adwords, designs, konverteringsoptimering og e-handel. Erfaringer som jeg stadig gør brug af, dog nu som blogger.

Jeg vil fortælle om og inspirere til, hvordan man som e-virksomhed kan få et godt samarbejde etableret med bloggere.